Vrå Højskole

Skolen er bl.a. kendt for den årlige Vrå-Udstilling, der finder sted i august. Kunstbygningen med den permanente Engelund-samling har løbende udstillinger året rundt. En lokal, kulturel begivenhed er også de månedlige koncerter og ikke mindst det, at Vrå Højskole indeholder en lille biograf, som har ugentlige filmforevisninger, som både højskolen og hele omegnen nyder godt af. På de årlige sommerkurser kommer hundrede af danskere i alle aldre for at opleve og arbejde med de skabende udtryksformer indenfor musik, kunst og kultur. Skolen har et stort netværk i form af en skolekreds, der fortrinsvis består af tidligere elever og lokalt interesserede. En uafhængig bestyrelse er ansvarlig for skolens drift. Højskolen ledes i et samarbejde mellem lærere, personale og forstander. Vi har også en stor og aktiv elevforening, der tæller næsten 600 medlemmer, der år efter år mødes på skolen på et selvtilrettelagt sommerkursus.

Adress: Højskolevej 1, 9760 Vrå
Region: Nordjylland, Danmark
Telefon: 0045-98 98 10 10
Avstånd från dig: visas endast för inloggade
Tidigare händelser: 2 (den senaste för ungefär en månad sedan)
Kommande händelser: 0

Färdbeskrivning

Vrå ligger lige midt i Vendsyssel, og det er let at komme hertil. Toget stopper i Vrå, få minutters gang fra højskolen, og hvis du kommer i bil, er der let tilkørsel fra motorvejen. Hvis du kommer fra Norge eller Sverige er det også enkelt at komme hertil både med bil og med tog via færgehavnene i Frederikshavn og Hirtshals.